Sider

onsdag den 25. december 2013

Julegaveproduktion vol. 3 - Afsløringen

Så er det vidst ved at være i orden at løfte sløret for min julegaveproduktion. :-)

Via mit arbejde har jeg fået fat i nogle skumfirkanter der måler ca. 25 x 25 x 25 cm. Synes de var super fine hvis nu man lige fik noget andet betræk på, da de var beklædt med denim alle sammen. Gik et stykke tid og overvejede om både nevøen og niecen skulle have, da nevøen blev 3 år d 22 dec. Snakkede med forskellige, og vi blev enige om, at når nu det var så store klodser der kan bruges til at stå på, sidde på, se tal og bogstaver, spille med osv, så måtte det stadig kunne bruges :-) Bliver sjovt at høre om de så også bliver et hit eller det har været rent tidsspilde :-)

Der var 5 firkanter i hver pakke, så kunne hurtigt regne ud, at der skulle laves 60 forskellige sider. Jeg startede med at lave et skema for at få et overblik over hvordan det skulle sættes sammen, og bare for at se hvilke idéer jeg havde. Skulle også være sikker på, at der ikke ville komme bogstaver på samme klods hvis bogstavet skulle bruges til samme ord.


Da jeg var færdig med at lave oversigten, lavede jeg mig en firkant af pap, så jeg var sikker på at billedet ikke ville blive for stort til klodsen. Da alle tegningerne var lavet, skulle det hele tegnes over på dobbeltklæbende vlieseline.


Da det var tegnet over på vlieselinen var det ellers bare at få strøget det på noget stof, klippet ud og til sidst strøget over på en af firkantsiderne. Så manglede der ellers bare at blive zig-zaget rundt om alle illustrationerne og så kunne firkanterne begynde at blive samlet.

Jeg valgte dog at overlocke alle kanterne på firkanterne, så det ikke ville begynde at trævle når klodsen skulle beklædes, og når de sidste sider skulle syes sammen i hånden.

Det har været noget af et stort arbejde, men er virkelig også blevet godt tilfredse med resultatet :-)



Smid endelig en kommentar hvis du skulle få lyst.

4 kommentarer:

  1. Kom tilfældigt forbi din blog - sikke mange fine ting du laver. Er helt vild med disse skumklodser - det må ha været et kæmpe arbejde

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa..
      Tusind tak for de søde ord. -altid dejligt at få at vide :-)
      Jo det har taget virkelig lang tid at lave klodserne, men de er blevet super godt modtaget, så det har været alt tiden værd :-)

      Slet
  2. Hold op hvor er de søde ;-) Sidder jo her og får helt lyst til at gøre dig kunsten efter ;-) Må først lige se om jeg kan finde nogle skumfirkanter ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være velkommen til at "kopiere" klodserne :-) Vil gerne se resultatet hvis du får dem lavet. Er jo sjovt at se hvordan man kan inspirere folk.
      Nu ved jeg ikke hvor du kommer fra, men har set man kan få skumklodser i Skumhuset i Århus til 50 kr. stykket. (mener jeg prisen var) Nogenlunde samme hårdhed som de klodser jeg har brugt.

      Slet